De fire yogastier er forankret i yogafilosofi. Yoga betyder ‘forening’ og forklares ofte som forening af den enkelte sj\u00e6l med supersj\u00e6len eller som forening af det menneskelige med det guddommelige. Imidlertid er denne definition symbolsk.<\/p>\n
I sin praksis handler yoga om forening af selvet med virkeligheden, som ogs\u00e5 kan defineres som selvrealisering. Yoga er rejsen for at realisere vores virkelighed og blive fri for illusionen skabt af den materielle verden omkring os ( Maya<\/em> ).<\/p>\n Yoga er rejsen fra komplet uvidenhed til fuldst\u00e6ndig oplysning. S\u00e5ledes er det endelige m\u00e5l selvrealisering gennem fjernelse af det illusion\u00e6re ego. Denne rejse kan udf\u00f8res p\u00e5 forskellige m\u00e5der.<\/p>\n Yoga filosofi forklarer fire veje:<\/strong><\/p>\n Disse fire stier af yoga er ikke n\u00f8dvendigvis adskilt fra hinanden. Alle de fire yogastier kan \u00f8ves alene eller i kombination med hinanden. Ingen af disse stier er ‘bedre’ eller ‘\u00e6dlere’ end den anden, og de f\u00f8rer alle til den samme destination.<\/p>\n L\u00e6s videre for en oversigt over hver af de fire yogastier, sammen med eksempler p\u00e5, hvordan du praktiserer hver sti i dit daglige liv.<\/p>\n Bhakti Yoga er stien for hengivenhed – hengivenhed til\u00a0 sattva<\/em> (renhed). P\u00e5 denne vej afs\u00e6tter du dig selv til et liv i renhed. Ved at vie dig selv til et liv i renhed, renser du dig selv og n\u00e5r selvrealisering.<\/p>\n Det er vanskeligt at se og forst\u00e5 renhedens vej. L\u00f8sningen er at finde en rollemodel, der er ren, hvorfor folk ofte afs\u00e6tter sig til en guddom eller en mester, der anses for at v\u00e6re ren.<\/p>\n Hvis du ikke kan finde en passende model, tilr\u00e5des det at finde en satvisk (ren) l\u00e6rer eller guide. Det er her det kan blive vanskeligt. Hvis du v\u00e6lger en l\u00e6rer, der er manipulerende og uden rene intentioner, praktiserer du ikke Bhakti Yoga, og du vil ikke g\u00e5 videre til vejen til selvrealisering.<\/p>\n P\u00e5 trods af popul\u00e6r tro er Bhakti Yoga imidlertid ikke en vej til hengivenhed over for nogen form for guddom eller mester. Selvom du f\u00f8lger eksemplet med en mester eller l\u00e6rer, g\u00f8r du det for at vie dig selv til renheden i dem.<\/p>\n Hvis du har fundet en st\u00e6rk inspiration fra sattva (renhed), er Bhakti Yoga en bredt tilg\u00e6ngelig vej mod mere opm\u00e6rksomhed. Og derfor betragtes Bhakti Yoga undertiden som en nem sti, fordi alt hvad du skal g\u00f8re er at f\u00f8lge din satviske guide til din bedste evne.<\/p>\n Jnana Yoga (sommetider ben\u00e6vnt Gyana Yoga) kan beskrives som viden til viden om jeget. N\u00e5r du f\u00f8lger denne vej, f\u00e5r du viden, analyserer den og omdanner den til bevidsthed. N\u00e5r din bevidsthed stiger, falder dit ego ned, og du bev\u00e6ger dig t\u00e6ttere mod selvrealisering.<\/p>\n Jnana Yoga starter, n\u00e5r vi er klar over, at det, vi ved, ikke er sandt. F\u00f8rst da starter rejsen mod sandheden. . .<\/p>\n Selvom Jnana Yoga er en meget effektiv sti, er den ikke egnet til alle. For at v\u00e6re i stand til at f\u00f8lge Jnana Yoga-stien, skal du have visse kvaliteter.<\/p>\n I Jnana Yoga konverterer vi information til viden og viden til bevidsthed.<\/p><\/blockquote>\n For at skelne potentielt sand information fra illusion\u00e6re oplysninger, f\u00f8lger en Jnana yogi trinene som beskrevet i gamle skrifter. N\u00e5r vi behandler information, analyserer vi intellektuelt, om det kan v\u00e6re nyttigt at f\u00f8re os til sandheden om Selvet.<\/p>\n Kun information, der opfylder mindst en af nedenst\u00e5ende betingelser, skal betragtes som v\u00e6rd nok til at analysere yderligere:<\/strong><\/p>\n S\u00e5 hvis du er intellektuelt tilb\u00f8jelig og ivrig efter at \u00f8ge din opm\u00e6rksomhed om Selvet, er Jnana Yoga en meget kraftig sti, da den kan oplyse dig p\u00e5 meget kort tid.<\/p>\n Raja Yoga er vejen til kontrol. P\u00e5 sanskrit betyder\u00a0 Raja<\/em> \u00a0bogstaveligt talt “kontrol.” Det b\u00f8r ikke forveksles med den anden brug af ordet raja, som betyder “konge.” Ved at kontrollere dig selv styrer du dit ego og bliver selvrealiseret.<\/p>\n I Raja Yoga kontrollerer vi:<\/strong><\/p>\n Omkring 500 f.Kr. gav vismanden Maharishi Patanjali en kort introduktion til Raja Yoga i sin samling Yoga Sutras af Patanjali. I yogasutraerne p\u00e5pegede Patanjali de otte praksis i Raja Yoga, ogs\u00e5 kendt som Ashtanga Yoga-filosofi. Han insisterede p\u00e5, at n\u00e5r en person er i stand til at praktisere alle de otte dele med succes, opn\u00e5r de en tilstand af oplysning.<\/p>\n De otte praksis i Raja Yoga er:<\/strong>1. Yama eller adf\u00e6rdskodekser til oprensning af fors\u00e6t 2. Niyama eller forpligtelser til oprensning af vaner 3. Asana eller fysiske holdninger til rensning af det fysiske legeme 4. Pranayama \u00a0eller udvidelse af livskraft til renselse af energikroppen 5. Pratyahara eller tilbagetr\u00e6kning af sanserne for at berolige sanserne 6. Dharana eller koncentration for at kontrollere sindet 7. Dhyana eller meditation, til at forst\u00e5 Selvet 8. Samadhi eller adskillelse, for at blive fri for illusion<\/p>\n Form\u00e5let med disse otte praksis er at hj\u00e6lpe os med at rense vores sind, vores fysiske krop, energikrop, f\u00e5 mestring over sanser og blive fri for verdslige illusioner. Stien til Raja Yoga er faktisk den sv\u00e6reste af de fire yogastier, da den kr\u00e6ver konstant kontrol.<\/p>\n L\u00e6s mere: Otte lemmer af yoga<\/em><\/p>\n Ofte forklares Karma Yoga som gratis service eller social service. Men Karma Yoga er en vej til at udf\u00f8re din pligt uden ego eller tilknytning. Duty (Dharma) er den rolle, vi f\u00e5r. Vi f\u00e5r mange roller i dette liv, for eksempel en for\u00e6ldres rolle, en studerendes rolle, en nabos rolle, en partner, osv.<\/p>\n N\u00e5r du g\u00f8r din pligt uden ego og tilknytning, opl\u00f8ses dit ego, og du n\u00e5r selvrealisering. Selvom det lyder enkelt, er Karma Yoga en vanskelig vej.<\/p>\n Den\u00a0 Bhagavad Gita<\/em> er en af de grundl\u00e6ggende tekster i indisk filosofi, og det drejer sig om princippet om karma. Den\u00a0 Bhagavad Gita<\/em> beskriver kampen mellem krigeren Arjuna og hans familie. Den hinduistiske gud Krishna st\u00e5r ved Arjunas side. Arjuna sp\u00f8rger Krishna om, hvorfor han skal k\u00e6mpe i slaget, hvorfor han skal k\u00e6mpe mod sine br\u00f8dre og onkler. En stor del af\u00a0 Bhagavad Gita<\/em> handler i det v\u00e6sentlige om, hvad der er rigtigt og forkert med hensyn til hver persons karma eller pligt.<\/p>\n Krishna guider Arjuna gennem slaget og viser, at kampe er den rigtige handling, fordi Arjunas pligt som kriger er at k\u00e6mpe til gavn for et st\u00f8rre samfund. Han skulle handle baseret p\u00e5 sin dharma i stedet for at blive ledet af sine f\u00f8lelsesm\u00e6ssige b\u00e5nd til familie. Han skulle udf\u00f8re sine pligter og dermed g\u00e5 ud over tilknytning og ego.<\/p>\n Normalt udf\u00f8rer vi de opgaver, vi kan lide, ikke de opgaver, vi skal udf\u00f8re. For eksempel foretr\u00e6kker vi at udf\u00f8re vores pligter over for vores b\u00f8rn, men vi ignorerer nemt pligten over for vores for\u00e6ldre. Men n\u00e5r du f\u00f8lger Karma Yoga-stien, skal du udf\u00f8re alle dine pligter. For at g\u00f8re det skal du kende alle de opgaver, du har. N\u00e5r du har opf\u00f8rt dine opgaver, skal du ogs\u00e5 prioritere dem korrekt. Derefter pr\u00f8ver du at g\u00f8re din pligt efter dine bedste evner uden at bekymre dig om resultatet eller andres meninger om dig.<\/p>\n Under mine filosofikurser om dette emne f\u00e5r jeg ofte meget f\u00f8lelsesm\u00e6ssige sp\u00f8rgsm\u00e5l om karma og Karma Yoga. Folk sp\u00f8rger mig, om de skal udf\u00f8re deres pligter over for deres \u00e6gtef\u00e6lle, for\u00e6ldre eller andre, selvom situationen er voldelig eller usund. N\u00e5r vi t\u00e6nker over ens pligt, skal vi huske, at vores f\u00f8rste og f\u00f8rste pligt er mod vores egen \u00e5ndelige v\u00e6kst. Hvis en situation eller person er til skade for vores fysiske eller mentale velv\u00e6re i en s\u00e5dan grad, at vi ikke kan klare det p\u00e5 en konstruktiv m\u00e5de, er vi muligvis n\u00f8dt til at evaluere vores pligt over for dem.<\/p>\n\n
Bhakti Yoga<\/h2>\n
Ud\u00f8velsen af Bhakti Yoga inkluderer ofte:<\/h3>\n
\n
Jnana Yoga<\/h2>\n
De kvaliteter, der kr\u00e6ves til at praktisere Jnana Yoga, er:<\/h3>\n
\n
\n
Raja Yoga<\/h2>\n
\n
Patanjalis yogasutraer<\/h3>\n
Karma Yoga<\/h2>\n