{"id":432527,"date":"2022-05-26T17:21:10","date_gmt":"2022-05-26T17:21:10","guid":{"rendered":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/?p=432527"},"modified":"2023-04-04T07:24:20","modified_gmt":"2023-04-04T07:24:20","slug":"yoga-for-udbraendthed-og-stress-aflastning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/yoga-for-udbraendthed-og-stress-aflastning\/","title":{"rendered":"7 Yogiske Selvplejeritualer Mod Angst, Udbr\u00e6ndthed Og Stress"},"content":{"rendered":"<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\">\n<p>\u00c5h, hvor har tiderne dog \u00e6ndret sig! Hvor ofte h\u00f8rer du ordene pandemi, arbejde, stress og udbr\u00e6ndthed i en s\u00e6tning? H\u00f8jst sandsynligt ofte. Der er noget i den menneskelige \u00e5nd, som vil overleve og sejre, der er et str\u00e5lende lys, som br\u00e6nder indeni, og som ikke vil slukke, uanset hvor m\u00f8rk verden bliver. L\u00e6s det igen. Disse ord skal h\u00f8res og reflekteres over, da statistikkerne for udbr\u00e6ndthed er bekymrende, hvilket fremg\u00e5r af unders\u00f8gelser p\u00e5 verdensplan. Vi finder os selv i f\u00e6rd med at s\u00f8ge h\u00f8jt og lavt efter stressaflastning.<\/p>\n<p>I vores s\u00f8gen efter stressaflastning kan vi overveje den fantastiske yogapraksis. Der er et relevant citat af den store B.K.S. Iyengar, som vi kan vende os til og absorbere gennem refleksion i tider som disse. Han sagde: &#8220;<em>Yoga er et lys, som, n\u00e5r det f\u00f8rst er t\u00e6ndt, aldrig vil blive sv\u00e6kket. Jo bedre din praksis er, jo klarere bliver flammen.<\/em>&#8221; L\u00e6s videre for at finde ud af mere om yoga til stressaflastning.<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\">\n<h2 id=\"t-1645699510311\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17e4d5ed5b1\">Definition af Terminologi for at forst\u00e5 Stress, Angst og Lindring af Udbr\u00e6ndthed<\/h2>\n<p>Inden for psykologi og biologi kaldes ethvert milj\u00f8m\u00e6ssigt eller fysisk pres, der fremkalder en reaktion fra en organisme, for &#8220;stress&#8221;.<\/p>\n<p>Stress er en naturlig del af livet, men langvarig og uh\u00e5ndteret stress kan v\u00e6re skadelig for helbredet. Har du oplevet f\u00f8lelser af irritabilitet eller overv\u00e6ldethed? At du er n\u00f8dt til at sl\u00e6be dig igennem dagen eller ugen? Det er nogle af symptomerne p\u00e5 stress, og du er ikke alene om at f\u00f8le s\u00e5dan. S\u00e5 er vi n\u00f8dt til at s\u00f8ge metoder til stressafhj\u00e6lpning for at h\u00e5ndtere og lindre vores uds\u00e6ttelse for stress.<\/p>\n<p>Kan du huske citatet om det str\u00e5lende lys, der br\u00e6nder i dit hjerte, og som holder op med at slukke? Det forbliver der. Du kan v\u00e6re sikker p\u00e5, at der er m\u00e5der at pleje denne ild i dig p\u00e5. Men f\u00f8rst er det afg\u00f8rende, at vi uddanner os selv i sagen; g\u00e5 ud fra det, vi ved, for at hj\u00e6lpe os med at forst\u00e5 det, vi ikke ved, is\u00e6r fordi ordene stress og udbr\u00e6ndthed kastes ret l\u00f8st rundt med hinanden.<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\">\n<h3 id=\"t-1645699510312\" class=\"\" lang=\"EN-GB\">Hvad er Angst?<\/h3>\n<p lang=\"EN-GB\">If\u00f8lge <a href=\"https:\/\/oxfordmedicine.com\/view\/10.1093\/9780195173642.001.0001\/med-9780195173642-chapter-10\">Oxford Medicine Online<\/a> henviser angst til flere mentale og fysiologiske f\u00e6nomener. Dette omfatter en persons bevidste tilstand af bekymring over en fremtidig u\u00f8nsket begivenhed eller frygt for en faktisk situation. Det er vigtigt at bem\u00e6rke, at angst og frygt er t\u00e6t forbundet. Nogle forskere betragter angst som en unik menneskelig f\u00f8lelse og frygt som f\u00e6lles for ikke-menneskelige arter som f.eks. dyr. En anden sondring, der ofte foretages mellem frygt og angst, er, at frygt er en tilpasningsm\u00e6ssig reaktion p\u00e5 en realistisk trussel, mens angst er en diffus f\u00f8lelse; nogle gange er det en urimelig eller overdreven reaktion p\u00e5 en nuv\u00e6rende eller fremtidig opfattet trussel.<\/p>\n<h3 id=\"t-1645699510313\" class=\"\">Den medicinske definition af udbr\u00e6ndthed<\/h3>\n<p>Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har med rette anerkendt &#8220;udbr\u00e6ndthed&#8221; som en medicinsk diagnose. &#8220;Udbr\u00e6ndthed er et syndrom, der opfattes som et resultat af kronisk stress p\u00e5 arbejdspladsen, som ikke er blevet h\u00e5ndteret med succes&#8221;, siger WHO. WHO omtaler det ogs\u00e5 som et &#8220;erhvervsm\u00e6ssigt f\u00e6nomen&#8221;.<\/p>\n<p data-css=\"tve-u-17f97e80f31\">Udbr\u00e6ndthed er karakteriseret ved tre dimensioner i den <a href=\"https:\/\/www.who.int\/news\/item\/28-05-2019-burn-out-an-occupational-phenomenon-international-classification-of-diseases\">11. revision af den internationale klassifikation af sygdomme ICD-11<\/a> som f\u00f8lger:<\/p>\n<ul class=\"\">\n<li>F\u00f8lelser af energiudmattelse eller udmattelse;<\/li>\n<li>\u00f8get mental afstand til ens arbejde eller f\u00f8lelser af negativitet eller kynisme i forbindelse med ens arbejde\/besk\u00e6ftigelse og nedsat faglig effektivitet.<\/li>\n<li>Udbr\u00e6ndthed henviser specifikt til f\u00e6nomener i erhvervsm\u00e6ssig sammenh\u00e6ng og b\u00f8r ikke anvendes til at beskrive oplevelser p\u00e5 andre omr\u00e5der af livet.<\/li>\n<\/ul>\n<p>L\u00e6s videre for at finde ud af, hvordan du kan opn\u00e5 &#8220;<a href=\"https:\/\/www.arhantayoga.org\/blog\/a-fulfilling-career-in-light-of-yogic-principles\">En tilfredsstillende karriere i lyset af yogiske principper<\/a>&#8220;.<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\">\n<h3 id=\"t-1645699510314\" class=\"\">Forst\u00e5 forskellen mellem stress og udbr\u00e6ndthed<\/h3>\n<p data-css=\"tve-u-17f97e828b1\">Lad os begynde med at sige, at ikke al stress er d\u00e5rligt. Har du h\u00f8rt om eustress? Det lyder m\u00e5ske ironisk, fordi vi tilsyneladende er socialiseret til at antage, at stress er en d\u00e5rlig ting. Men, stress er din krops reaktion p\u00e5 det, der kr\u00e6ver fokus eller en handling. Du har f.eks. et m\u00e5l, du skal n\u00e5, et interview, du skal til, eller du skal tage dig af dit gr\u00e6dende barn. Du har brug for &#8220;gassen&#8221; fra dit sympatiske nervesystem for at g\u00f8re det, du har brug for at g\u00f8re. Dette er positiv stress, dvs. eustress. Den kliniske psykiater Dr. Michael Genovese fort\u00e6ller, at eustress faktisk er godt for vores velbefindende; det hj\u00e6lper os med at forblive motiverede i livet. P\u00e5 den anden side er stress forbundet med f\u00f8lelsen af overv\u00e6ldelse og hj\u00e6lpel\u00f8shed. Det er, n\u00e5r vi er underbemidlet, at stress opst\u00e5r, og denne negative stress kan bidrage til angst, depression og udbr\u00e6ndthed. Det er derfor afg\u00f8rende, at vi l\u00e6rer og praktiserer selvomsorg for at f\u00e5 ressourcer til os selv og udnytte vores indre modstandskraft.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\">\n<h2 id=\"t-1645699510315\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17e4d5ea9ce\">Forst\u00e5 forskellen mellem Stress og Udbr\u00e6ndthed<\/h2>\n<p>Udbr\u00e6ndthed er arbejdsrelateret stress. Ja, udbr\u00e6ndthed og stress h\u00e6nger sammen, men de er forskellige p\u00e5 forskellige m\u00e5der og kommer ogs\u00e5 til udtryk p\u00e5 forskellige m\u00e5der. <a href=\"https:\/\/www.sciencedaily.com\/releases\/2020\/11\/201110112522.htm\">Johannes Gutenberg fra Universit\u00e4t Mainz<\/a> forklarer, at han har fundet en h\u00f8ne-og-\u00e6g-situation med hensyn til stress og udbr\u00e6ndthed. Gennem sin forskning i udbr\u00e6ndthed opdagede han, at arbejdsstress og udbr\u00e6ndthed forst\u00e6rker hinanden gensidigt, men at virkningen af arbejdsstress p\u00e5 udbr\u00e6ndthed uventet er meget mindre end virkningen af udbr\u00e6ndthed p\u00e5 arbejdsstress.&#8221; Det betyder, at jo mere alvorlig en persons udbr\u00e6ndthed bliver, jo mere stresset vil vedkommende f\u00f8le sig p\u00e5 arbejdet, f.eks. ved at v\u00e6re under tidspres.&#8221; Dette kr\u00e6ver s\u00e5 en effektiv h\u00e5ndtering af stressaflastning.<\/p>\n<p>Fortsat, uh\u00e5ndteret stress bliver til udbr\u00e6ndthed, og nogle af symptomerne p\u00e5 udbr\u00e6ndthed er kronisk tr\u00e6thed, skepticisme og ineffektivitet p\u00e5 arbejdspladsen. Disse symptomer skyldes ikke, at man har haft en h\u00e5rd dag p\u00e5 arbejdet, men igen, at man i l\u00e6ngere tid har v\u00e6ret udsat for usund stress p\u00e5 arbejdspladsen, specifikt. Derfor spiller arbejdsmilj\u00f8et en rolle i forbindelse med udbr\u00e6ndthed. Den sociale dynamik p\u00e5 arbejdspladsen, f.eks. ledelse og samarbejdsniveauet med hensyn til din chef, din ledelse og dit team, kan v\u00e6re en drivkraft for udbr\u00e6ndthed. St\u00f8rre sp\u00f8rgsm\u00e5l som f.eks. \u00e6ndringer i branchen, der p\u00e5virker den sociale dynamik og arbejdskravene i arbejdet, er ogs\u00e5 en drivkraft for udbr\u00e6ndthed.<\/p>\n<h4 id=\"t-1645699510316\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17f97e85732\">Nogle forskelle mellem udbr\u00e6ndthed og stress<\/h4>\n<p data-css=\"tve-u-17f97e839ec\"><strong><span data-contrast=\"auto\">N\u00e5r vi er stressede p\u00e5 arbejdet, oplever vi det som:\u00a0<\/span><span data-ccp-props=\"{&quot;201341983&quot;:0,&quot;335559740&quot;:276}\">\u00a0<\/span><\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Reaktive f\u00f8lelser<\/li>\n<li>F\u00f8lelsen af at have travlt<\/li>\n<li>Opleve angst<\/li>\n<li>Overengagement i arbejdsaktiviteter<\/li>\n<\/ul>\n<p data-css=\"tve-u-17f97e84284\"><strong><span data-contrast=\"auto\">Men i udbr\u00e6ndthed oplever vi:<\/span><\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Afstumpede f\u00f8lelser<\/li>\n<li>En f\u00f8lelse af hj\u00e6lpel\u00f8shed<\/li>\n<li>F\u00f8lelse af nedtrykthed<\/li>\n<li>Afsplitning af arbejdsaktiviteter<\/li>\n<\/ul>\n<p data-css=\"tve-u-17f97e874ce\">Hvordan vi interagerer med andre mennesker, og hvordan vores relationer fungerer som et team, har en indvirkning p\u00e5, hvordan vi har det. P\u00e5 arbejdspladsen har den m\u00e5de, hvorp\u00e5 et team arbejder sammen, indflydelse p\u00e5 kvaliteten af det arbejde, der produceres. At finde en m\u00e5de at arbejde optimalt som et team p\u00e5 kan bidrage til at skabe balance mellem jobkrav og arbejdsressourcer, som en ubalance kan v\u00e6re en drivkraft for stress. Kort sagt, hvordan vi h\u00e5ndterer vores relationer, b\u00e5de hjemme og p\u00e5 arbejdspladsen, p\u00e5virker vores liv. Der findes yogiske m\u00e5der at opbygge st\u00e6rkere grupper og relationer p\u00e5. F.eks. ved at forbinde sig med sig selv gennem meditation, ved at bruge yogafilosofi og principper til at skabe en sund forbindelse til andre og til at afhj\u00e6lpe stress i relationer.<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\">\n<h2 id=\"t-1645699510317\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17e51769823\">Nervesystemet og Stress<\/h2>\n<p data-css=\"tve-u-17f9b5bc39d\">Vi kan gribe stress an p\u00e5 to m\u00e5der. For det f\u00f8rste ved at holde en pause og l\u00e6gge m\u00e6rke til de relevante tegn p\u00e5 usund stress, som vi oplever. Vi kan l\u00e6re om nervesystemet og om, hvordan vi kan udnytte den del af vores nervesystem, der bringer os til ro og f\u00e5r os i &#8220;hvile og ford\u00f8jelsestilstand&#8221;. For det andet kan vi bruge selvomsorg og selvv\u00e6kstpraksis til at udnytte resiliens kraft.<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper tve_image_caption\" data-css=\"tve-u-17e405fc294\">\n<p><span class=\"tve_image_frame\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"tve_image tcb-moved-image wp-image-442664\" title=\"Structure-of-Nervous-System\" src=\"https:\/\/www.arhantayoga.org\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/Structure-of-Nervous-System.jpeg\" alt=\"Structure of Nervous System\" width=\"720\" height=\"540\" data-id=\"442664\" data-init-width=\"720\" data-init-height=\"540\" data-width=\"720\" data-height=\"540\" data-css=\"tve-u-17f9b5b2d7f\" \/><\/span><\/p>\n<p class=\"thrv_wrapper thrv-inline-text wp-caption-text\">Nervesystemets opbygning<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\">\n<p>S\u00e5 lad os f\u00f8rst se p\u00e5 nervesystemet. I forbindelse med stress er det vigtigt, at vi f\u00e5r en rudiment\u00e6r forst\u00e5else af vores nervesystem. Hvorfor? Jo, fordi dit nervesystem er din helt egen &#8220;kommandocentral&#8221;. Det modtager, fortolker og reagerer p\u00e5 stimuli i verden og reagerer p\u00e5 dem. Nervesystemet er ansvarlig for vores stressreaktioner. Stress er den m\u00e5de, hvorp\u00e5 hjernen og kroppen reagerer p\u00e5 fysiske, mentale eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssige krav. Hvis der er en udfordring, reagerer din hjerne og krop p\u00e5 den. Det kan v\u00e6re at d\u00f8dl\u00f8fte en tungere v\u00e6gt end normalt, at h\u00e5ndtere et d\u00f8dsfald i familien eller personligt at k\u00e6mpe mod en sygdom. Hvis vi uds\u00e6ttes for stress uden redskaberne til at h\u00e5ndtere det p\u00e5 en sund m\u00e5de, bliver vi fanget i kronisk stress, hvilket bidrager til udbr\u00e6ndthed.<\/p>\n<p><strong>Nervesystemet best\u00e5r af to dele, nemlig centralnervesystemet og det perifere nervesystem.<\/strong><\/p>\n<p>Det centrale nervesystem best\u00e5r af hjernen og rygmarven. Det perifere nervesystem best\u00e5r af det somatiske og det autonome nervesystem. Det somatiske nervesystem styrer dine frivillige bev\u00e6gelser, og det autonome nervesystem kontrollerer dine ufrivillige aktiviteter s\u00e5som ford\u00f8jelsen og din hjerterytme<\/p>\n<p data-css=\"tve-u-17f97e892ee\"><strong>Det autonome nervesystem har to grene:<\/strong><\/p>\n<ol class=\"\">\n<li>Det sympatiske nervesystem<\/li>\n<li>Det parasympatiske nervesystem (PNS)<\/li>\n<\/ol>\n<p>Begge dele af det autonome nervesystem er vigtige og har deres respektive specifikke form\u00e5l, og enten det sympatiske nervesystem eller PNS kan til enhver tid v\u00e6re aktiveret. Det sympatiske nervesystem aktiverer kamp-, flugt- eller frysereaktionen p\u00e5 en stressfaktor, dvs. en opfattet trussel. Det parasympatiske nervesystem (PNS) kan bringe kroppen i &#8220;hvile og ford\u00f8jelse&#8221;, efter at en stressfaktor er overst\u00e5et.<\/p>\n<p>I dag kan stressorer v\u00e6re en trafikprop f\u00f8r arbejde, din chef, der r\u00e5ber ad dig, deadlines eller et anstrengt familieforhold. Disse opfattede trusler aktiverer vores sympatiske nervesystem. Dette er en normal proces, men det er afg\u00f8rende, at vi h\u00e5ndterer stressorer i overensstemmelse hermed for at undg\u00e5 at forblive i en stresstilstand. Hvis vi ikke g\u00f8r det, kan denne kroniske stress over en l\u00e6ngere periode f\u00e5 en alvorlig negativ indvirkning p\u00e5 dit helbred og velv\u00e6re. Stressaflastning synes s\u00e5 at v\u00e6re en st\u00f8rre udfordring at finde.<\/p>\n<p>N\u00e5r vi m\u00e6rker en stressfaktor, f.eks. hvis vi ser et farligt dyr, der ser ud til at springe p\u00e5 os, aktiveres vores sympatiske nervesystem, og vi reagerer som &#8220;kamp, flugt eller frysning&#8221;. Cortisol, som er det prim\u00e6re stresshormon, produceres for at frigive sukker i blodet som energi. P\u00e5 grund af denne produktion af stresshormoner prioriteres overlevelsesorganerne ogs\u00e5 h\u00f8jt. For at g\u00f8re det klarere: Hvis der er en opfattet trussel, prioriteres ford\u00f8jelses- og reproduktionssystemets aktiviteter ikke for at overleve, men det g\u00f8r hjerte-kar-systemet. I en flugtreaktion er man trods alt n\u00f8dt til at l\u00f8be v\u00e6k, hvilket kr\u00e6ver det kardiovaskul\u00e6re system. Du er ikke bekymret for forplantning p\u00e5 dette tidspunkt. Der produceres ogs\u00e5 adrenalin, som fremskynder din puls og pumper mere blod til musklerne, dit blodtryk stiger ogs\u00e5, og du tr\u00e6kker vejret hurtigere og forbereder dig p\u00e5 at l\u00f8be, hvis du har brug for det.<\/p>\n<p>Det sympatiske nervesystems reaktion hj\u00e6lper os med at overleve, og handlingerne er rettet mod at flygte fra en eventuel fare. Det er en overlevelsesreaktion p\u00e5 en potentielt livstruende situation. Det er naturligt og normalt. I disse dage kan vi imidlertid f\u00f8le livstruende stressorer, og derfor forbliver kroppen i en stresstilstand med forskellige kropsfunktioner, der med tiden bidrager til helbredsm\u00e6ssige og psykiske tilstande. S\u00e5 hvis vi l\u00e6rer at udnytte vores parasympatiske nervesystem (PNS), kan vi afvikle reaktionen og bev\u00e6ge os i retning af stressaflastning. Vi kan bekr\u00e6fte over for os selv, at selv om vi m\u00e5ske befinder os i en udfordrende situation, har vi evnen til at reagere sundt og hensigtsm\u00e6ssigt p\u00e5 den. Vi kan bekr\u00e6fte, at vi ikke befinder os i en livstruende situation, hvis vi overskrider en deadline eller glemmer at ringe til en vigtig kunde. Vi kan f\u00f8le os trygge, og s\u00e5 kan vi tr\u00e6kke p\u00e5 vores resiliensreserver.<\/p>\n<p>Ser du, n\u00e5r den opfattede trussel er overst\u00e5et, kommer vores PNS i spil. Hjerteslagene s\u00e6nkes, musklerne kan nu slappe af, blodgennemstr\u00f8mningen kan \u00f8ges til alle kroppens systemer; du er i en &#8220;hvile og ford\u00f8jelsestilstand&#8221;. Der er ogs\u00e5 mental klarhed, der kommer af at v\u00e6re i denne del af dit nervesystem. Det er almindeligt at bruge yoga til at lindre stress. Du har m\u00e5ske f\u00f8lt dette i Shavasana eller Corpse Pose i slutningen af en yogaklasse.<\/p>\n<h3 id=\"t-1645699510318\" class=\"\">Vagusnerven og den vagale tone<\/h3>\n<p>Vagusnerven er den vigtigste del af det parasympatiske nervesystem. Den overv\u00e5ger en r\u00e6kke integrerede kropsfunktioner som f.eks. immunforsvar, ford\u00f8jelsesprocesser og hjertefrekvens. N\u00e5r vagusnerven aktiveres p\u00e5 en sund og ikke-p\u00e5tr\u00e6ngende m\u00e5de, forbedres vagustonen. Ser du, din vagale tone bestemmer den timing, som din krop tager for at finde stressaflastning efter en stressreaktion.<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\" data-css=\"tve-u-17e4d5f8f2d\">\n<h2 id=\"tve-jump-17e48d52cd7\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17e4d5f6679\">Yoga til Aflastning af Stress<\/h2>\n<p>Ofte kan usund stress blive en s\u00e5 vanem\u00e6ssig del af livet, at du ikke engang kan genkende den l\u00e6ngere, og langvarig stress vil i sidste ende have skadelige virkninger p\u00e5 dit helbred. Du kan m\u00e5ske ikke altid kontrollere kilderne til stress, men du kan l\u00e6re at \u00e6ndre dine reaktioner p\u00e5 dem.<\/p>\n<p>Yoga til stressbek\u00e6mpelse er et redskab i din v\u00e6rkt\u00f8jskasse til stressbek\u00e6mpelse. Gennem den rolige og opm\u00e6rksomme praksis af Hatha Yoga kan du genetablere sunde \u00e5ndedr\u00e6tsm\u00f8nstre og l\u00e6re at slappe af. Ved at l\u00e6re at slappe af og bevidst opleve afslapning kan du genkende tidlige tegn p\u00e5 stress i dit daglige liv og l\u00e6re at reagere mere roligt og bevidst og finde stressaflastning.<\/p>\n<p>Gennem denne naturlige v\u00e6kst vil du opn\u00e5 stressaflastning fra stressende situationer. Dette er vigtigt b\u00e5de for den mentale sundhed og for det fysiske velbefindende. N\u00e5r man er stresset, bringes alle kropsfunktioner som ford\u00f8jelse, udskillelse, s\u00f8vn osv. ud af balance. N\u00e5r stress bliver en kronisk tilstand, kan vi lide af en lang r\u00e6kke forskellige kropslige virkninger. Ford\u00f8jelsesbesv\u00e6r og oversyre er blot to af dem. Faktisk har mange unders\u00f8gelser vist en direkte forbindelse mellem stress og de fleste almindelige sygdomme, s\u00e5som diabetes, depression, angst, hjertesygdomme, forh\u00f8jet blodtryk, sygdomme i immunsystemet og meget mere.<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/22365651\/\">En unders\u00f8gelse<\/a> forklarer fordelene ved at bruge yoga til at lindre stress. I denne unders\u00f8gelse blev det konstateret, at stressaflastning blev opn\u00e5et, fordi yoga reducerede det akkumulerede stressrelaterede &#8220;slid&#8221; p\u00e5 kroppen. Denne positive indflydelse p\u00e5 kroppens &#8220;slitage&#8221; genopretter efterf\u00f8lgende kroppens optimale balance eller hom\u00f8ostase. Mel Robin, forfatter til den anerkendte Physiological Handbook for Teachers of Yoga Asana, er enig i dette. Han mener, at yogapraksis kan \u00f8ge kontrollen af vagusnerven &#8211; hvilket \u00f8ger integrationen i skiftet mellem det parasympatiske og sympatiske nervesystem. Denne integration af din krop og dit sind hj\u00e6lper dig med at finde stressaflastning. Visse yoga-asanas, is\u00e6r de omvendte, eller enhver, hvor panden hviler p\u00e5 gulvet, kan flytte det autonome nervesystem mod parasympatisk dominans gennem stimulering af vagusnerven.<\/p>\n<p>Andre unders\u00f8gelser har vist, at yogapraksis korrigerer underaktivitet i det parasympatiske nervesystem og GABA-systemet (til dels gennem stimulering af vagusnerven) ud over at reducere akkumuleret stressrelateret slitage.<\/p>\n<p>GABA er en vigtig neurotransmitter i pattedyrenes centralnervesystem og spiller den vigtigste rolle i at reducere neuronal excitabilitet i hele nervesystemet. Mange rapporter har k\u00e6det stress og depression sammen med lave GABA-niveauer. Forskere har m\u00e5lt GABA-niveauer hos yogaud\u00f8vere b\u00e5de f\u00f8r og efter en times yogatime med fokus p\u00e5 Hatha Yoga og relateret vejrtr\u00e6kning. Der var ingen omfattende perioder med meditation eller pranayama. Unders\u00f8gelsens retningslinjer kr\u00e6vede mindst 55 minutter med almindelige yogastillinger og -\u00f8velser, s\u00e5som inversioner og rygb\u00f8jninger, vridninger og solhilsner.<\/p>\n<p>Forskerne sammenlignede otte yogaud\u00f8vere med en kontrolgruppe p\u00e5 11 personer, der ikke dyrkede yoga, men i stedet l\u00e6ste blade. Resultaterne, der blev offentliggjort i 2007, var forbl\u00f8ffende. De viste, at hjernerne hos yogaud\u00f8verne udviste en gennemsnitlig GABA-stigning p\u00e5 27 procent. I mods\u00e6tning hertil oplevede sammenligningsgruppen ikke den mindste \u00e6ndring. I en opf\u00f8lgende unders\u00f8gelse blev der kigget p\u00e5 fors\u00f8gspersoner uden forudg\u00e5ende kendskab til yoga. De l\u00e6rte Iyengar-stilen fra bunden og praktiserede den i tre m\u00e5neder. Resultaterne, der blev offentliggjort i 2010, viste, at selv begyndende yogis oplevede store stigninger i neurotransmitteren, sammen med forbedret hum\u00f8r og mindre angst. Den gennemsnitlige GABA-stigning var mindre end i den tidligere unders\u00f8gelse &#8211; 13 procent mod 27 procent &#8211; ca. halvt s\u00e5 meget. Alligevel klarede de nye yogier sig bedre end de vandrere (kontrolgruppen).<\/p>\n<p>Dette tyder p\u00e5, at ud\u00f8velsen af asanas og den tilh\u00f8rende vejrtr\u00e6kning er mere effektiv med hensyn til stressaflastning og dens langsigtede virkninger end motion (moderat eller kraftig) eller enhver anden fritidsaktivitet. De vigtigste p\u00e5virkninger af yoga-asanapraksis p\u00e5 stressaflastning er, som det fremg\u00e5r ovenfor, aktivering af hvile-og-afslapningstilstanden (det parasympatiske nervesystem) og den direkte stigning i GABA-neurotransmittere i hjernen.<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\">\n<h2 id=\"t-1645699510319\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17e4d56b468\">Syv selvomsorgsritualer for udbr\u00e6ndthed, angst og aflastning af stress<\/h2>\n<p>Stimulering og balance af vores nervesystem er grundlaget for yogapraksis. Klassisk Hatha Yoga tilbyder forskellige teknikker til at regulere vores nervesystem gennem regulering af vores vejrtr\u00e6kning, muskeltonus og mentale indstilling.<\/p>\n<p>Her er syv yogiske teknikker, som du kan g\u00f8re p\u00e5 daglig basis for at lindre stress og hj\u00e6lpe dig med at komme udbr\u00e6ndthed til livs:<\/p>\n<h4 id=\"t-1645699510320\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17f9b5cb2cb\">Blid Klassisk Surya Namaskara<\/h4>\n<p>P\u00e5 sanskrit betyder Surya sol og namaskar betyder hilsen eller hilsen. At lave fire til otte runder <a href=\"https:\/\/www.arhantayoga.org\/blog\/surya-namaskar\/\">Surya Namaskara<\/a> og derefter hvile i Shavasana kan have en positiv effekt p\u00e5 ens mentale tilstand. Det er et gammelt ritual med tolv trin, der varmer kroppen op og forbereder den p\u00e5 yogapraksis. Denne opvarmningssekvens har holistiske fordele for krop og sind. Surya Namaskara hj\u00e6lper med at forbedre blodcirkulationen og styrke hjertefunktionen. Surya Namaskar stimulerer en rytmisk \u00e5ndedr\u00e6tsproces, da \u00e5ndedr\u00e6ttet synkroniseres med hver bev\u00e6gelse. Dette t\u00f8mmer lungerne mere kraftigt, og der er mulighed for at mere iltet luft kan fylde dem igen.<\/p>\n<h4 id=\"t-1645699510321\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17f9b5c7759\">Shashankasana Vejrtr\u00e6kning<\/h4>\n<p data-css=\"tve-u-17f9b5cfa8d\">Denne \u00f8velse g\u00f8r det muligt for din overkrop at l\u00e6gge sig p\u00e5 dine l\u00e5r, og trykket hj\u00e6lper dig med at tr\u00e6kke vejret mere bevidst.<\/p>\n<ol>\n<li>Sid i Vajrasana med h\u00e6nderne p\u00e5 l\u00e5rene<\/li>\n<li>Overkroppen er oprejst og afslappet<\/li>\n<li>Ind\u00e5nd gennem n\u00e6sen, l\u00f8ft begge arme over hovedet<\/li>\n<li>Mens du ud\u00e5nder gennem n\u00e6sen, foldes fremad<\/li>\n<li>Armene, bagkroppen og hovedet bev\u00e6ger sig sammen og forbliver p\u00e5 linje<\/li>\n<li>Panden og armene skal hvile p\u00e5 gulvet foran kn\u00e6ene eller p\u00e5 passende rekvisitter<\/li>\n<li>Ryggen forbliver p\u00e5 h\u00e6lene (eller p\u00e5 en blok\/pude placeret mellem l\u00e6ggene)<\/li>\n<li>Tr\u00e6k vejret roligt gennem n\u00e6sen og bliv i denne stilling i et par \u00e5ndedrag<\/li>\n<li>Slap af i hele kroppen, is\u00e6r i skuldre, nakke og ryg<\/li>\n<li>Tr\u00e6k vejret dybt ind gennem n\u00e6sen, og l\u00f8ft overkroppen og armene uden at runde rygs\u00f8jlen<\/li>\n<li>Ud\u00e5nd gennem n\u00e6sen og vend tilbage til udgangspositionen<\/li>\n<\/ol>\n<h4 id=\"t-1645699510322\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17f9b5d1fed\">Benene op ad v\u00e6ggen &#8211; Viparita Karani<\/h4>\n<p>Viparita Karani hj\u00e6lper med at afbalancere binyrerne og hj\u00e6lper dig med at slappe af og tr\u00e6kke vejret dybt p\u00e5 grund af din st\u00f8ttede stilling.<\/p>\n<p data-css=\"tve-u-17f9b5c45a8\"><strong><em><span data-contrast=\"auto\">At komme ind i denne stilling:<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n<ol>\n<li>Begynd siddende ved siden af en v\u00e6g<\/li>\n<li>Placer dig selv, s\u00e5 hoften og skulderen l\u00e6ner sig op ad v\u00e6ggen<\/li>\n<li>S\u00e6nk forsigtigt overkroppen ned til jorden<\/li>\n<li>L\u00f8ft benene op mod v\u00e6ggen<\/li>\n<li>Du kan vrikke t\u00e6ttere p\u00e5 v\u00e6ggen eller v\u00e6k fra v\u00e6ggen, indtil du er i en behagelig, afslappet stilling<\/li>\n<li>Brug forskellige rekvisitter til st\u00f8tte i denne stilling som et foldet t\u00e6ppe eller en pude<\/li>\n<li>Dit hoved og dine arme er afslappede<\/li>\n<li>I denne stilling skal du slappe af og fokusere p\u00e5 dyb vejrtr\u00e6kning og afslapning<\/li>\n<\/ol>\n<p><em><strong>At komme ud af denne stilling:<\/strong><\/em><\/p>\n<p data-aria-posinset=\"1\" data-font=\"Arial, Arial_MSFontService, sans-serif\" data-leveltext=\"%1.\" data-listid=\"5\"><span data-ccp-props=\"{&quot;201341983&quot;:0,&quot;335559685&quot;:720,&quot;335559740&quot;:276,&quot;335559991&quot;:360}\">Du kan f\u00f8re kn\u00e6ene ind mod brystet og forsigtigt kramme dem ind til dig. Rul derefter forsigtigt til den ene side. Bliv her i et par vejrtr\u00e6kninger, f\u00f8r du s\u00e6tter dig op.<br \/>\n<\/span><\/p>\n<h4 id=\"t-1645699510323\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17f9b5d5dfc\">Brahmari-sang<\/h4>\n<p>Dette er en beroligende \u00e5ndedr\u00e6tsteknik. Du kan fokusere p\u00e5 ud\u00e5ndingen, men s\u00f8rg for at tage det langsomt og bev\u00e6ge dig i et tempo, der f\u00f8les rigtigt for dig. Du kan endda indarbejde et simpelt flow mod stress for at hj\u00e6lpe dig med at centrere dig selv. Pr\u00f8v at tilf\u00f8je vores <a href=\"http:\/\/www.arhantayoga.org\/blog\/15-minute-yoga-flow-for-stress-relief\">15-minutters yoga\u00f8velse til stressaflastning<\/a> som en beroligende praksis til stressaflastning.<\/p>\n<ol>\n<li>Sid behageligt med lukkede \u00f8jne<\/li>\n<li>Placer dine pegefingre p\u00e5 \u00f8rerne. Der er brusk mellem din kind og dit \u00f8re. Placer dine pegefingre p\u00e5 brusk<\/li>\n<li>Tag en dyb ind\u00e5nding, og mens du \u00e5nder ud, trykker du forsigtigt p\u00e5 brusk. Du kan holde brusken trykket eller trykke den ind og ud med fingrene, mens du laver en h\u00f8j brummelyd som en bi<\/li>\n<li>Du kan ogs\u00e5 lave en lav eller h\u00f8j lyd, alt efter hvad der f\u00f8les behageligt for dig<\/li>\n<\/ol>\n<p>Tr\u00e6k vejret ind igen og forts\u00e6t det samme m\u00f8nster i 6-8 gange<\/p>\n<h4 id=\"t-1645699510324\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17f9b5d9710\">Solen i \u00f8jnene<\/h4>\n<p>Sun gazing er grundl\u00e6ggende at stirre p\u00e5 solen. Det lyder simpelt, men der er forskellige sikkerhedsforanstaltninger for at opn\u00e5 fordele ved denne praksis frem for at skade \u00f8jnene. N\u00e5r man stirrer p\u00e5 solen korrekt, absorberer man solenergi, hvilket er gavnligt for hjernen og ens velbefindende.<\/p>\n<p>Her er, hvordan du kan praktisere det sikkert:<\/p>\n<ul class=\"\">\n<li data-aria-level=\"1\" data-aria-posinset=\"1\" data-font=\"Arial, Arial_MSFontService, sans-serif\" data-leveltext=\"\u25cf\" data-listid=\"3\">Det er bedst at tr\u00e6ne i begyndelsen af dagslyset om morgenen (solopgang) eller i den sidste time af dagslyset (solnedgang). Den b\u00f8r ikke praktiseres, n\u00e5r solen er meget st\u00e6rk. I vinterm\u00e5nederne, hvor solen er mindre st\u00e6rk, kan den ogs\u00e5 praktiseres i l\u00f8bet af dagen.<\/li>\n<li data-aria-level=\"1\" data-aria-posinset=\"1\" data-font=\"Arial, Arial_MSFontService, sans-serif\" data-leveltext=\"\u25cf\" data-listid=\"3\">Start langsomt, selv med nogle f\u00e5 sekunder, og v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 eventuelle f\u00f8lelser af ubehag eller smerte. Stop straks, hvis du g\u00f8r det.<\/li>\n<li data-aria-level=\"1\" data-aria-posinset=\"1\" data-font=\"Arial, Arial_MSFontService, sans-serif\" data-leveltext=\"\u25cf\" data-listid=\"3\">Vend ansigtet mod solen og stirr p\u00e5 solen. Du kan ogs\u00e5 starte med lukkede \u00f8jne.<\/li>\n<li data-aria-level=\"1\" data-aria-posinset=\"1\" data-font=\"Arial, Arial_MSFontService, sans-serif\" data-leveltext=\"\u25cf\" data-listid=\"3\">Fjern briller, kontaktlinser og undg\u00e5 at bruge et instrument til at kigge p\u00e5 solen.<\/li>\n<li data-aria-level=\"1\" data-aria-posinset=\"1\" data-font=\"Arial, Arial_MSFontService, sans-serif\" data-leveltext=\"\u25cf\" data-listid=\"3\">Stirr p\u00e5 solen, mens du fokuserer p\u00e5 din vejrtr\u00e6kning. Hver gang du tr\u00e6kker vejret ind, skal du forestille dig, at du absorberer solens livgivende, foryngende energi. Hver gang du \u00e5nder ud, skal du \u00e5nde enhver mental, f\u00f8lelsesm\u00e6ssig eller fysisk sp\u00e6nding ud.<\/li>\n<\/ul>\n<h4 id=\"t-1645699510325\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17f9b5dc1a7\"><span data-contrast=\"auto\">Mala Japa<\/span><\/h4>\n<p>At bruge et <a href=\"https:\/\/www.arhantayoga.org\/blog\/sanskrit-mantras-uses-and-benefits\/\">mantra<\/a> med en mala er en god og nem m\u00e5de at starte din <a href=\"https:\/\/www.arhantayoga.org\/blog\/what-is-meditation-benefits-and-effects\/\">meditationspraksis<\/a> p\u00e5.<\/p>\n<p>En mala er en halsk\u00e6de med 108 perler og en guru-perle. Ved at gentage et mantra g\u00e5r du ind i meditation, og det har forskellige mentale sundhedsm\u00e6ssige fordele.<\/p>\n<p><a class=\"tve-froala fr-basic\" href=\"http:\/\/www.youtube.com\/watch?v=HvL7PgJ2M2c\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span data-contrast=\"auto\">Deltag i: \u00d8v dig i Mala Japa med Ram p\u00e5 Youtube<\/span><\/a><\/p>\n<h4 id=\"t-1645699510326\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17f9b5de7c6\"><span data-contrast=\"auto\">Yoga Nidra<\/span><\/h4>\n<p><a href=\"https:\/\/www.arhantayoga.org\/blog\/what-is-yoga-nidra\/\">Yoga Nidra<\/a> har enorme fordele for alle dem, der k\u00e6mper med at give slip, dem, der lider af s\u00f8vnmangel, traumer, udbr\u00e6ndthed og angst. Det er ogs\u00e5 yderst gavnligt og har stor helbredende kraft for alle, der \u00f8nsker at opleve en dybere f\u00f8lelse af fred og genforbinde sig mere dybtg\u00e5ende med sig selv. Yoga Nidra-praksis f\u00f8rer os ind i en tilstand af harmonisk, hvilende v\u00e6ren.<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\">\n<h3 id=\"t-1645699510327\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17e4d56ce6e\">Konklusion<\/h3>\n<p>Yoga kan have en positiv indvirkning p\u00e5 os. Det kan hj\u00e6lpe med at forebygge kronisk stress, angst og udbr\u00e6ndthed. Kort sagt er yoga til stressreduktion et fantastisk redskab for krop og sind. Det er vigtigt, at vi ser p\u00e5 yoga som en komplement\u00e6r og supplerende modalitet til at hj\u00e6lpe os med at helbrede krop-sind-forbindelsen. Usund og uh\u00e5ndteret stress og belastning over tid kan have en negativ indvirkning p\u00e5 vores \u00e5ndedr\u00e6t, sundhed og velv\u00e6re. Det er vigtigt, at vi finder en konsekvent og sikker yogapraksis for at hj\u00e6lpe os med at &#8220;hvile og ford\u00f8je&#8221; efter de udfordrende stimulanser, vi m\u00f8der i verden. Dette bringer os tilbage til vores centrum, til ro. N\u00e5r alt kommer til alt, &#8220;Yoga er et lys, som, n\u00e5r det f\u00f8rst er t\u00e6ndt, aldrig vil blive d\u00e6mpet. Jo bedre din praksis er, jo klarere bliver flammen.&#8221;<\/p>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_text_element\">\n<h3 id=\"t-1645699510328\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17e4d58e69d\">Ressourcer<\/h3>\n<div class=\"tcb-plain-text\" data-css=\"tve-u-17e4d5733c1\">1. Evans, Dwight L., Edna B. Foa, Raquel E. Gur, Herbert Hendin, Charles P. O&#8217;Brien, Martin E.P. Seligman og B. Timothy Walsh, 2005-2008. &#8220;<a href=\"https:\/\/oxfordmedicine.com\/view\/10.1093\/9780195173642.001.0001\/med-9780195173642-chapter-10\">Defining Anxiety Disorders.&#8221; I Treatment and Preventing Adolescent Mental Health Disorders (Behandling og forebyggelse af psykiske lidelser hos unge): What We Know and What We Don&#8217;t Know. A Research Agenda for Improving the Mental Health of Our Youth<\/a>.<\/div>\n<div class=\"\">2.Jain, R. og Hauswirth-Jain, K., 2017. Hatha Yoga for l\u00e6rere og ud\u00f8vere: A Comprehensive Guide.<br \/>\n3.Streeter, C C C et al. &#8220;<a href=\"https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/22365651\/\">Effekter af yoga p\u00e5 det autonome nervesystem, gamma-aminobutyric-acid og allostase i epilepsi, depression og posttraumatisk stresslidelse.<\/a>&#8221; Medical hypotheses vol. 78,5.<\/div>\n<h3 id=\"t-1645699510329\" class=\"\" data-css=\"tve-u-17e4d58f746\">Internetressourcer<\/h3>\n<div class=\"tcb-plain-text\" data-css=\"tve-u-17e4d576af8\">4. Johannes Gutenberg Universit\u00e4t Mainz. &#8220;Udbr\u00e6ndthed kan forv\u00e6rre arbejdsstress og dermed fremme en ond cirkel yderligere.&#8221; ScienceDaily.<a href=\"https:\/\/www.sciencedaily.com\/releases\/2020\/11\/201110112522.htm\"> www.sciencedaily.com\/releases\/2020\/11\/201110112522.htm<\/a><br \/>\n5. Udbr\u00e6ndthed er et &#8220;erhvervsm\u00e6ssigt f\u00e6nomen&#8221;: International Classification of Diseases<a href=\"https:\/\/www.who.int\/news\/item\/28-05-2019-burn-out-an-occupational-phenomenon-international-classification-of-diseases\">https:\/\/www.who.int\/news\/item\/28-05-2019-burn-out-an-occupational-phenomenon-international-classification-of-diseases<\/a><\/div>\n<\/div>\n<div class=\"thrv_wrapper thrv_symbol thrive-shortcode thrv_symbol_443036\" data-shortcode=\"thrive_symbol\" data-id=\"443036\" data-selector=\".thrv_symbol_443036\">\n<div class=\"thrive-shortcode-html thrive-symbol-shortcode \" data-symbol-id=\"443036\">\n<div class=\"thrv_wrapper thrv-page-section tve-height-update\"><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u00c5h, hvor har tiderne dog \u00e6ndret sig! Hvor ofte h\u00f8rer du ordene pandemi, arbejde, stress og udbr\u00e6ndthed i en s\u00e6tning? H\u00f8jst sandsynligt ofte. Der er noget i den menneskelige \u00e5nd, som vil overleve og sejre, der er et str\u00e5lende lys, som br\u00e6nder indeni, og som ikke vil slukke, uanset hvor m\u00f8rk verden bliver. L\u00e6s det [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":432534,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[179,181,182,183,184],"yst_prominent_words":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/432527"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=432527"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/432527\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/432534"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=432527"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=432527"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=432527"},{"taxonomy":"yst_prominent_words","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.arhantayoga.org\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/yst_prominent_words?post=432527"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}