For 2500 år siden udarbejdede vismanden Patanjali en bog kaldet Yoga Sutras af Patanjali for at give en introduktion til udøvelsen af de otte lemmer af yoga. Disse otte lemmer kaldes Ashtanga Yoga. I sanskrit betyder “asht” bogstaveligt talt otte, og “anga” betyder lemmer eller dele.
Vi hører om den “otte limt sti af yoga” hele tiden – især hvis du nogensinde har taget yogalæreruddannelse. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan har det at gøre med vores liv næsten 2500 år senere?
Formålet med disse otte praksis er at hjælpe os med at rense vores fysiske krop, energikrop, få mestring over sanser og blive fri for verdslige illusioner.
Det ultimative mål med at øve disse otte lemmer af yoga er at opnå selvrealisering. Vismand Patanjali forklarede, at ‘selvrealisering’ burde være det endelige mål for menneskeheden. Selvom selvrealisering, kan du blive fri for mental og fysisk lidelse og forstå det sande formål med dit liv.
Lær om de otte lemmer af yoga
Disse otte praksis giver praktiske trin i personlig udvikling fysisk, mentalt og åndeligt for at opnå den højeste bevidsthedstilstand. Vismand Patanjali insisterede på, at disse otte praksis blev praktiseret i en bestemt rækkefølge, og ingen praksis skulle springes, da det lægger vej til den efterfølgende praksis.
1. Yamas
Inden for de otte lemmer af yoga starter vi med Yamas og Niyamas. “Yamas” oversættes til selvkontrol og repræsenterer således de kvaliteter, vi skal udvikle i os selv. Disse egenskaber hjælper os med at blive mere på linje med at leve et liv med integritet – Yamas er retningslinjer for, hvordan vi forholder os til verden.
Der er 5 Yamas:
Ahimsa: Ikke-vold
Ikke-vold i denne sammenhæng betyder ingen intentioner om at skade os selv eller andre. Vi kan skade andre og os selv på mange forskellige måder. Bortset fra åbenlyst fysisk og mental vold, er fodring af din krop giftig mad, vrede, jalousi og uvenlige ord alle former for vold.
Satya: Sandhed
Den næste kvalitet, vi ønsker at udvikle, er sandhed. Patanjali forklarede to forskellige slags sandheder: Den ene er personlig sandhed og den anden er universel sandhed eller komplet sandhed.
Satya handler om at leve med et klart, ærligt og grundlagt syn på både dig selv og verden omkring dig. Når du er i stand til at se tingene for hvad de er, kan du acceptere dem som de er, og frigøre dig til at opleve en større følelse af selvkærlighed og medfølelse med dem omkring dig.
At leve i sandheden betyder også at tale din personlige sandhed (stå op for det, du tror på), udtrykke dig selv klart og præcist og tilskynde andre til at gøre det samme.
Asteya: Ikke-stjæle
Ikke-stjæle menes i den åbenlyse forstand at ikke tage noget, der ikke er dit. At stjæle kan være i form af penge, materialer, ideer, tid, kræfter. Andre former for stjæle kan være at drage fordel af situationen, ikke følge dit ord, ikke lægge din bedste indsats osv.
At stjæle kan også ske på et følelsesladet og energisk niveau – at stjæle en persons fred eller lykke gennem dine ord, eller være en ‘følelsesladet vampyr’ er andre former for stjæling, som Asteya forsøger at undgå.
Brahmacharya: Ikke-overbærenhed
Denne praksis inkluderer ikke at overdrive med sensoriske fornøjelser. Nogle eksempler er en over-overgivelse af mad eller fysiske fornøjelser som sex, stoffer, søvn osv. Hvis du praktiserer Brahmacharya, spiser du mad for at forblive sund og ikke bare for fornøjelse. Du nyder ting som sex, shopping osv. I sund moderation.
Som mennesker kan vi blive afhængige af sensuelle fornøjelser. Ved at øve Brahmacharya, bruger vi selvkontrol og selvbevidsthed, og i sidste ende vil taknemmelighed og tilfredshed følge.
Aparigraha: Ikke-mulighed
Vi lever i en materialismealder, og det er let at blive ført væk i forfølgelsen af den nyeste bil, pung eller par sko. Som et resultat spilder vi en masse tid, penge og energi på unødvendige ting. Tanken er at udvikle vane for ikke-besiddelsesevne eller manglende tilknytning, så vi tager kun og samler det, vi faktisk har brug for – ikke mere.
Når det kommer til materielle ejendele, bør vi vurdere, om vi virkelig har brug for det, eller om vi kan leve uden det. Begrebet manglende tilknytning spænder også til mennesker, omstændigheder og resultater. Hvis vi frigiver behovet for at kontrollere, ikke besidde følelser af jalousi osv., Kan det hjælpe os med at praktisere Aparigraha og forenkle vores liv.
2. Niyamas
Mens Yamas handler om, hvordan vi interagerer med verden, er Niyamas den måde, vi forholder os til os selv på. “Niyama” betyder “moralsk overholdelse.” Niyamas er således de personlige vaner, vi skal kultivere for en mere opfyldende og meningsfuld eksistens.
Der er 5 Niyamas:
Saucha: Rensning af
Saucha eller renhed betyder fysisk, mental og forsætlig renhed. Det er vigtigt at bruge tid hver dag på at fokusere på egenpleje i form af hygiejne, pleje og forblive aktiv. Det er også praksis som positive mantraer eller bekræftelser, mindfulness, meditation og andre måder at opretholde en sund, positiv mindretal.
Saucha strækker sig ud over os selv og i verden – vedligeholde et pænt og organiseret hjem, øve saucha i yogastudiet og i offentlige rum ved at sætte tingene tilbage, hvor du fandt dem, og så videre. Renhed og renlighed starter som en indre praksis og udvides til alle aspekter af vores liv.
Santosha: Tilfredshed
Santosha er tilfreds og taknemmelig for det, vi har, mens vi arbejder på det, vi ønsker. Med dette princip udvikler vi en vane at være taknemmelige for de ting, vi allerede har i vores liv og på den måde finde tilfredshed med her og nu. Dette er en radikalt simpel opfattelse af at være forankret, øve taknemmelighed og finde en stor følelse af glæde for alt, nøjagtigt som det er.
Tapas: Selvdisciplin
Tapas er begrebet at bruge selvdisciplin til at frigive og bevæge sig gennem negative vaner og mønstre. Du kan bruge Tapas til at få kontrol over dine sanser og ønsker. Disciplin er motiverende, det hjælper os med at fokusere på vores mål og drømme, så vi kan fortsætte med at vokse og udvikle os. Tapas kan hjælpe dig med at ændre uønskede vaner og udvikle en stærkere følelse af selvkontrol.
Swadhyaya: Selvstudium
Swadhyaya betyder selvstudium eller selvstudium. Her stiller du udfordrende, provokerende spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad er mit formål? Hvorfor tænker og opfører jeg mig, som jeg gør? Swadhyaya er den vigtigste handling ved at kultivere en god følelse af selv, din identitet, din grundlæggende overbevisning, så du finder retning og formål i livet.
Ishvara Pranidhana: Forbindelse med guddommelighed
Ishvara betyder din personlige idé om den øverste, guddommelige eller Gud – uanset hvad du end angår en højere magt. Ishvara Pranidhana betyder altså overgivelse af ego til guddommelighed. Det handler om at komme til udtryk med meningen med livet, og hvordan du forholder dig til universet. Denne sidste Niyama oversættes ofte som ”overgivelse” – handlingen om at anerkende og fejre den smukke samtrafik mellem alle ting.
3. Asana: Fysiske yogastillinger
Den tredje lem af yoga er den fysiske yogastilling (eller asanas) – den del, som vi måske er mest bekendt med i moderne tid. Den interessante ting at bemærke om yogastillinger, der er tredje på listen, er, at Patanjali mente, at nr. 1 og # 2 skal øves først for at forberede sind og krop på den psykiske praksis af yoga.
‘Sthira Sukham Asanam’ er en sætning, som de fleste yogier har hørt på et tidspunkt, og det forklarer, at en stabil og behagelig position er asana. Kroppen skal være stabil fri for lidelse, og sindet skal være stabilt fri for sensuel trang, bekymring eller lyst.
De fysiske asanas praktiserede vi som en effektiv måde at rense den fysiske krop i forberedelse til de resterende lemmer. . .
4. Pranayama: Udvidelse af Life Force Energy
Pranayama er sanskrit og oversætter som følger: “Prana” betyder livskraftenergi, og “yama” betyder køretøj eller kontrol. Pranayama er bevidst åndedrag, der forbedrer din livskraft energi. Der er mange former for Pranayama-øvelser, der renser energikroppen (dvs. chakra-systemet, energikanaler og meridianer osv.).
Disse bevidste åndedrætsøvelser hjælper dig med at øge kapaciteten til at holde prana – vital livskraftenergi – i din krop. Prana er den vitale kraft, vi har brug for for at leve og udføre vores fysiske aktiviteter som at tale, tænke, fordøjelse osv. Disse øvelser hjælper også med at forbedre tilstanden i dit åndedrætsorgan og skaber harmoni mellem højre og venstre hjernehalvdel i hjernen.
5. Pratyahara: Tilbagetrækning fra sanserne
Udtræden fra sansen betyder at begrænse sanserne fra stimulering udefra. Vores fem sanser trækker altid efter nye og flere input. I praksis med Pratyahara forsøger vi at lukke eller begrænse sanseorganerne fra at få nogen sensorisk stimulering.
For eksempel at lukke øjnene i meditation, bruge Pranayama (se lem nr. 4) for at stille sindet osv. Flydningstanke – en stadig mere populær trend – skaber en lignende oplevelse. Når sanser ikke modtager stimulering i et stykke tid, begynder de at slappe af. Det er vigtigt at berolige sanserne for at koncentrere sig og få kontrol over dem – nøgle til meditation.
6. Dharana: Koncentration
Dharana betyder koncentration. At bringe alle fem sanser på et enkelt objekt eller et fokuspunkt er Dharanas handling. Læg mærke til en trend her? Vi er nødt til at øve alle fem lemmer, der fører op til Dharana, for at gøre dette enkeltpunktsfokus muligt for os selv.
Formålet med Dharana er at kontrollere sindet. Der er forskellige teknikker, vi kan bruge til at øve Dharana. F.eks. Koncentration på åndedræt, stearinlys, Japa (sang) osv. Det er vigtigt at være i stand til at fokusere på et enkelt punkt for at nå til det næste trin, som er meditation. . .
7. Dhyana: Meditation
Dhyana betyder meditation. Her betyder meditation forbundet med ens sande jeg. I denne tilstand fokuserer du dybere indad og er i stand til at observere det sande jeg uden indblanding af dit sind og sanser.
Du skal have en dyb koncentration for at være i stand til at gå ud over sanserne for krop og sind. Fuldstændig fysisk og mental stilhed er et vigtigt trin i meditation.
8. Samadhi: Freedom From Illusion
Samadhi er den dybere meditation. I denne tilstand bliver du fri fra illusionerne om tid, rum og fornuft. Dette er tilstanden af ren lykke og højere opmærksomhed. I denne tilstand indser du dit sande Selv. Samadhi er det ultimative mål, eller skridt, i den otte limrede sti af yoga.
Lev de otte lemmer af yoga
Vismand Patanjali forklarede, at selvom disse otte lemmer af yoga kan virke vanskelige med disciplin, dedikation og vejledning, kan du mestre dem og få kontrol over hele dit liv.
Kort sagt, med Yamas og Niyamas, lever du et liv i integritet. Med fysisk asana vil du rense og forberede din fysiske krop. Gennem pranayama vil du rense dine chakraer og fokusere sindet.
Ved at praktisere pratyahara vil du få kontrol over dine sanser, og med dharana vil du få kontrol over dit sind. Dhyana giver dig mulighed for at få forbindelse til dit indre jeg, og med praksis af samadhi vil du i sidste ende blive fri for illusionen.
Ashtanga Yoga er en komplet praksis, der passer til ethvert niveau eller baggrund af oplevelsen. Der er ingen eksterne værktøjer påkrævet – alt hvad du behøver kommer indeni. Med øvelse af hver lem vil du vokse og udvikle dig fysisk, mentalt og åndeligt.
Namaste!
Dette er et genindlæg fra Yogiapproved.com (du kan se det originale indlæg her: https://www.yogiapproved.com/om/eight-limbs-of-yoga/ )
Om forfatteren
Ram Jain (E-RYT 500) er en berømt yogalærer fra Indien og direktør for Arhanta Yoga Ashrams i Indien og Holland. Han har undervist siden 1998, og han underviser i yogalæreruddannelser siden 2009. I de sidste 10 år har han uddannet over 3500 yogalærere. Ram er også skaberen af flere online uddannelseskurser , såsom 50 timers Online Yin Yoga-kursus og 30 timers online Ayurveda Fundamentals-kursus. Han er født og opvokset i Indien og startede hans yogauddannelse fra 8 år som en del af sin skoleuddannelse. I perioden har han studeret yoga og yogisk filosofi grundigt fra forskellige anerkendte lærere.
Ram Jain er også forfatteren af den internationalt anerkendte bog: Hatha Yoga For Teachers & Practitioners: A Comprehensive Guide to Holistic Sequencing
[my_newsletter][thrive_leads id='430486']